onsdag den 20. november 2013

Der er sket så meget lige for tiden

Heeej alle sammen! Der er sket så forfærdelig meget siden mit sidste opslag, ved ikke lige hvorfor, men jaaa. hah!

Tirsdag i sidste uge var der fall sport award night på min skole. Det gik ud på at alle fall sportsholdende blev præsenteret, og så fik man en "award". Jeg fik tough stuff awarden, fordi jeg er stærk, og fordi jeg vandt næsten alle de små konkurrencer vi havde på cheer holdet. Da vi blev præsenteret, kom Varsity football holdet op og gav os hver en rød rose, det var super sødt af dem. Og så takkede de os rigtig mange gange for at have været til næsten hvert game, og heppet på dem.  Det var alt i alt en super hyggelig aften. :-)

Fredag var dagen hvor hunting sæsonen begyndte, og der var ca 100 elever der ikke var i skole, så der var riiiiigtig stille. Deet var forfærdeligt, der var ikke ret mange at snakke med. Men det gode var at vi fik en dag extra til at læse op på vores historie quiz, haha! De sidste 2 timer fik alle de seniorer som faktisk valgte at komme i skole, lov at se en valgfri film. Thumbs up (y)

Lørdag tog vi ned down state. Vi var i verdens største julebutik, hoooold nu op hvor var den stor!! Der var alt muligt man kunne hænge på sit juletræ, det var fantastisk, men der var også sygt mange mennesker, alt for mange efter min mening! Det var slet ikke til at gå og rigtig få kigget i fred og ro, fordi alle gik og skubbede lidt til hinanden, så vi var ude igen efter 2 timer. Delaney og jeg gik alene rundt, og Anne og Bruce gik sammen. Det var den dummeste ide.. For der var absolut ingen signal inde i butikken, så vi kunne ikke få fat på hinanden! Vi gik og ledte og ledte, men vi var blevet væk fra hinanden. hah! Lige pludselig blev delaneys navn sagt over højtalerne ca 5 gange. Det var virkelig svært at høre hvor vi skulle gå hen, men vi fandt ud af det :-D
Vi kørte rundt for at finde en spisested der ikke var en fastfood restaurant, men vi fandt ikke noget.. Så vi kørte til Bruces hjemby, hvilket var Midland, Michigan. Der fandt vi en italiensk restaurant, maden der var fantastisk! Og der service var super god.! Yummi ;-)

Tirsdag i den her uge tog min BAMO (business klasse) klasse til Odawa Casino, og lærte lidt om hvordan deres arbejdsdag er, hvordan deres branche er, og vi fik set casino rummet. Det var super stort, men selve dagen var ret så kedelig, selvom det faktisk var ret spændende at høre om.. :-P

Det var det for denne gang :-)

lørdag den 9. november 2013

Powderpuff, Powerlifting

Jeg glemte helt at fortælle om vores powderpuff game.
Vi startede onsdag eftermiddag med at varme om. Jeg var super nervøs, ved ikke hvorfor,  men jeg rystede helt vildt. Haha. Vi startede med at komme foran, og vi fortsatte med at lave touch downs. Jeg fik bolden i den ene ende af football banen, og løb 85 yards til den anden ende og lavede en touch down. Det var såååå fedt. Jeg lavede en mere bag efter, hvor en af mine hold buddies kastede bolden til mig, jeg greb den og løb til "målet". Vi endte med at vinde 31-6. Yeeeeea :-)

Og omkring Powerlifting, det er super sjovt, men hele min krop lige nu, er sååååå øm. Vi fandt min max i dead lift, hvilket var 120 kg, og min max i bænkpres, hvilket var omkring de 54 kg. Vi er ikke startet på squat endnu, så der ha jeg ingen ide. Syntes det er meget godt gået, taget i betragtning til vi lige er startet.
Yeeeea.

fredag den 1. november 2013

Homecoming, Halloween og the end of the 1st Marking Period.

Sooooooooo.. Har temmelig meget at se til for tiden. :-)

Forrige uge havde vi Homecoming uge. Mandag var ALLE klædt i Pyjamas, da det var pyjamas dag. Tirsdag var alle klædt ud som menneskerne i gamle dage. Onsdag var det What's your geek day, så alle var klædt ud som sin passion. Torsdag var det slips og overskæg dag, så alle rendte rundt med slips og overskæg. Fredag var EJ spirit day. Så alle havde EJHS tøj på. Det var super sjovt at se eleverne gå så meget op i school spiritm noget vi virkelig godt kunne bruge i Danmark.. Sååååå, Om fredagen var det vores homecoming dag. Midt på dagen mødtes alle eleverne i gymnastiksalen og der havde vi en KÆMPE pep-rally, hvilket gik ud på alle opførte sig skørt. Alle varsity holdene blev præsenteret, cheerleaderne løb rundt til alle eleverne og peppede dem op, danseholdet havde lavet en mærkelig dans alle skulle danse. Alle gik amok, det var super sjovt at opleve.
Om aftenen havde football holdet deres store homecoming game. Selv om det stod ned i stænger, var der heeelt vildt mange tilskuere, og vi cheerede i øsende regnvejr. Vi endte med at tabe med én Touch Down imellem os. Det var et super tæt game, og de kæmpede virkelig. Så da vi kom ind på skolen igen for at hente vores ting var der sket noget meget chokerende... Alle os cheerleadere havde efterladt vores ting i en mellemgang, og vi opdagede at nogen at vores ting var væk, penge var stjålet og vores tasker stod ikke det rigtige sted.. 2 Middle school piger fra 5.-6. klasse havde været og stjålet noget af vores ting.. Hvilket ikke var gennemtænkt da der er rigtig mange kameraer på skolen.. Min værtssøster havde fået stjålet 64 $.. Hun fik dem dog tilbage dagen efter, da politiet havde fundet pigerne.. heldigvis..
Lørdag aften var "The Homecoming dance" Det var super hyggeligt, men også ret mærkeligt, da der ikke rigtig er noget unge der danser tæt til en fest i Danmark.. Men det var nu meget sjovt. :-D

Den Amerikanske Halloween er det bedste.! Alle går trick and treating, lige meget hvor gamle de er, så selvfølgelig var jeg også ude at gå.. Super hyggeligt, selvom det regnede en del.. Min søster og jeg hjalp også med at dele slik ud til børnene i kirken. Det var så sjovt at se alle deres kostumer, mange af dem var såååå søde! :-D

En af mine venner spurgte mig om jeg var interesseret i at joine deres powerlifting team, da alle syntes jeg er et beast, hvad angår muskler... Og da jeg har mistet interessen for cheerleading, har jeg sagt ja til powerlifting. haha! Det går ud på vi styrketræner i det lille styrkecenter vi har på skolen, og så er der konkurrencer i December og Januar. Det lyder virkelig sjovt. Og da alle synes jeg har vildt store muskler, og er stærk, finder de det ikke besværligt for mig kvalificere mig til The States.
Jeg er begyndt at morgen træne kl. 6.30 hver mandag, onsdag og fredag. Og så efter skole også. I'm getting in shape Again! Men der er laaaaaaang vej endnu... :-P
 
The end of the 1st Marking Period er lige sluttet, så der endte mine karaktere med at se sådan her ud:
 
English = 90 % ~ A-
History = 89 % ~ B+
Art = 100 % ~ A
Algebra = 98 % ~ A
Basketball = 106 % ~ A
Physical Science = 92 % ~ A-
Business Class = 98 % ~ A
 
Så det går forholdsvis godt. Det er meget nemt at få A her over. Fx i stilene i engelsk, min lærer går ikke op i hvad jeg skriver, altså handlingen, hun har nogle krav som skal være inde i stilen. Og så får vi point for hvor mange af de krav der indgår i vores stil. Hvilket jeg synes er en MEGET bedre måde at går det på! Det er så meget nemmere.. har indtil videre kun fået A'er i mine stile. Og jeg er pt. den bedste i min engelsk klasse, haha! Ret sjovt..
Og da lektier er en del af dine karaktere er det vigtigt at lave dem, det hjælper virkelig meget. Hvis jeg nu fx har et A i en klasse, og så får et E i en quiz, så ryger man kun ned til et B i sin "alt i alt" karakter.. ELSKER DET! :-D
 
Det går stadig SUPER GODT! ;)
Vi såååås